Fuldstændigt særeje

Fuldstændigt særeje

Ifølge retsvirkningslovens § 12 kan ægtefæller ved ægtepagt indgå følgende aftaler om særeje:

1) At en ægtefælle ved formuedeling ved separation eller skilsmisse beholder sin formue, men at formuen deles ved en ægtefælles død. Særeje efter denne bestemmelse betegnes skilsmissesæreje.
2) At en ægtefælle ved formuedeling ved separation eller skilsmisse beholder sin formue, og at ægtefællens formue ved formuedeling i forbindelse med dødsboskifte tilkommer den pågældende ægtefælle eller dennes arvinger. Særeje efter denne bestemmelse betegnes fuldstændigt særeje.
3) At en aftale om fuldstændigt særeje kun skal gælde, hvis en bestemt af ægtefællerne dør først, eller kun skal gælde førstafdøde ægtefælles eller længstlevende ægtefælles skilsmissesæreje. Særeje efter denne bestemmelse betegnes kombinationssæreje.

Det fuldstændige særeje er – som det fremgår af retsvirkningslovens tekst -kendetegnet ved at hver ægtefælle i tilfælde af ægteskabets ophør beholder sine egne aktiver og passiver. Der sker altså ingen deling af ægtefællernes formuer som det er tilfældet ved formuefællesskab. Dette gælder i princippet uanset om ægteskabet ophører som følge af separation/skilsmisse eller dødsfald.

I tilfælde af dødsfald vil den længstlevende ægtefælle beholde sin egen formue og samtid arve halvdelen af førstafdødes nettoformue såfremt der er børn. Længstlevende ægtefælles arv efter førstafdøde kan forøges eller reduceres ved testamente.

Er der ved ægtepagt aftalt fuldstændigt særeje i ægteskabet kan længstlevende ægtefælle ikke sidde i uskiftet bo efter førstafdøde. Det fuldstændige særeje skal skiftes ved dødsfald.